Persondatapolitik

Klagenævnets persondatapolitik

Persondatapolitikken redegør for, hvordan Klagenævnet for Specialundervisning anvender de personoplysninger, du efterlader dig, når du besøger nævnets hjemmeside.

Anonymitet
Når du er på klagenævnets hjemmeside, registreres din færden automatisk, idet du efterlader dig elektroniske spor på nettet. Vi respekterer naturligvis din anonymitet, og ingen oplysninger om dig videregives eller sælges til tredjepart. Data gemmes i op til en uge via vores normale backup-procedure.

Statistik
Vi trækker statistikrapporter, der viser, hvordan brugerne anvender vores hjemmeside. Statistikken bruger vi internt som et værktøj til at vurdere anvendelsen af og interessen for vores websider. Data om den enkelte brugers anvendelse af klagenævnets hjemmeside videregives eller sælges ikke til tredjepart.

Cookies
Cookies er digitale informationspakker, der automatisk lagres på din computer. Klagenævnet benytter cookies til at indsamle statistik om trafikken på hjemmesiden.

Hvis du ikke ønsker, at vi skal identificere dig ved hjælp af cookies, kan du slå brugen af cookies fra i din browser. Klik på "Funktioner", "Indstillinger", "Beskyttelse af personlige oplysninger", "Avanceret", sæt hak i "Tilsidesæt automatisk behandling af cookies" og marker "Bloker".

Videregivelse af oplysninger
Enhver form for registrering på klagenævnets hjemmeside er valgfri. Automatisk indsamlede data til brug for statistiske formål udveksles med et eksternt firma, der ikke deler oplysningerne med andre end klagenævnet. Oplysningerne videregives aldrig til øvrige tredjeparter.

Kontakt via e-mail
Hvis du kontakter os via e-mail, anbefaler vi, at du bruger sikker og krypteret kommunikation. Vi bruger kun dine personoplysninger i e-mailen til at besvare din henvendelse og for at kunne give dig den ønskede information. Hvis din henvendelse vedrører en konkret sag, eller henvendelsen giver anledning til at oprette en sag, bliver den journaliseret elektronisk. Sagens dokumenter vil være omfattet af de almindelige regler for den offentlige forvaltning, herunder reglerne i offentligheds-, forvaltnings-, persondata- og arkivloven på linje med nævnets øvrige korrespondance.  

Senest opdateret 20-12-2012