Når kommunen eller skolen har truffet afgørelse om specialundervisning (til førskolebørn, børn i folkeskolen, eller unge og voksne med særlige behov), og borgeren ikke er enig i afgørelsen, kan der klages til Klagenævnet for Specialundervisning. For folkeskolebørn og førskolebørn gælder dog, at klagen først kan indgives for nævnet, når kommunen eller skolen har haft lejlighed til at overveje, om de vil ændre afgørelsen.

Når der træffes en afgørelse om, hvordan specialundervisningen vil blive varetaget, skal der gives skriftligt svar. I sager om specialundervisning for voksne gælder dette dog kun, hvis kommunen ikke giver borgeren medhold i ønsket om specialundervisning.

Den myndighed, som træffer en afgørelse, skal oplyse om klagemulighederne. Klagevejledningen skal angive, hvilken myndighed der er klageinstans og indeholde oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om en eventuel klagefrist.

Borgeren kan klage over skolelederens beslutning om, at barnet fremover skal gå (eller ikke skal gå) i en specialklasse på skolen. Skolelederen kan ikke træffe afgørelse om, at et barn skal henvises til en specialklasse på en anden skole. Det er kommunalbestyrelsen, som træffer sådanne afgørelser efter indstilling fra skolelederen og evt. forældrene. Både kommunalbestyrelsens og skolelederens afgørelse kan indbringes for klagenævnet.

Skolelederens beslutning om, at barnet skal - eller ikke skal - gå en klasse om, eller om barnet skal rykkes et klassetrin op, er endelig. Der kan hverken klages over denne beslutning til kommunalbestyrelsen eller klagenævnet.

Sagen skal behandles (og evt. videresendes til nævnet), selv om klagefristen er overskredet. Manglende klagevejledning kan dog aldrig føre til, at en afgørelse er ugyldig.

Ja, der er 4 ugers klagefrist. I førskolesager og folkeskolesager skal kommunen tage stilling til, om klagefristen er overholdt. Se i næste spørgsmål/svar, hvordan du beregner de 4 uger.

Klagefristen regnes, fra borgeren har modtaget afgørelsen fra kommunen, hvilket normalt vil være to dage efter, brevet er dateret. Ombudsmanden har udtalt, at det derfor er vigtigt, at myndighederne altid sender et brev, som indeholder en klagefrist, med posten samme dag, som brevet er dateret.

Hvis klagefristen er overskredet, skal klagen straks videresendes til klagenævnet med en meddelelse om, at klagefristen er overskredet.

Borgeren kan klage på en andens vegne, hvis der er givet fuldmagt til borgeren fra den, der efter loven er berettiget til at indgive klage. I ungdomssager er det nævnets praksis, at forældre til unge under 18 altid skal antages at have fuldmagt.

Der kan kun indgives klage over sagsbehandlingen, hvis borgeren samtidig klager over afgørelsens resultat. I førskolesager og folkeskolesager skal kommunen eller skolen derfor ikke videresende en klage til nævnet, hvis den alene angår sagsbehandlingen, og der i øvrigt er enighed om tilbuddet.

Klagenævnet kan kun tage stilling til sager om støttetimer, hvis der er tale om støtte i minimum 9 undervisningstimer á 60 minutter ugentligt eller støtte i den overvejende del af undervisningstiden for elever I børnehaveklasse og 1.– 3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer. Kommunen eller skolen skal derfor undersøge – om nødvendigt spørge forældrene direkte – i hvor mange undervisningstimer forældrene ønsker støtte.

Læs om ”overvejende del” Hvad kan du klage over?

Afgørelser om specialpædagogisk bistand til et børnehavebarn kan kun indbringes for nævnet, hvis der er tale om et tilbud i regionalt regi.

Læs om Hvad kan du klage over?

Kommunen har mulighed for – såfremt borgeren er enig – at benytte denne mulighed, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt. Det kan fx være, hvis kommunen ikke har mulighed for at henvise til en egnet institution inden for folkeskolens rammer, herunder hvis der ikke er plads.

Nej, ikke betalingsspørgsmålet alene. Når borgerens klage er begrundet i utilfredshed med kommunens tilbud om specialundervisning, kan tilbuddet indbringes for klagenævnet. Vær derfor i disse sager særlig opmærksom på at give skriftligt svar på, hvad kommunens tilbud til forældrene er. Det har ingen betydning i denne sammenhæng, om borgeren tager imod kommunens tilbud eller selv sætter barnet på efterskole, mens sagen verserer.

Klage kan indgives mundtligt. I det tilfælde skal den, der modtager klagen, tage notat om klagens indhold, jf. Offentlighedslovens § 6. Det er en god idé samtidig at notere kontaktoplysninger (navn, adresse og tlf.nr.), samt barnets Cpr-nr., og om der er fuld eller delt forældremyndighed i sagen, da klagenævnet har brug for disse oplysninger.

Nej, vælg en af måderne at sende dokumenterne. Da alle henvendelser til klagenævnet skal registreres, vil der blive tale om dobbeltarbejde i sekretariatet – og det forlænger sagsbehandlingstiden, hvis alle sender dokumenterne to gange.

Opsættende virkning er en foreløbig afgørelse, der betyder, at den afgørelse, der er klaget over, sættes i bero, indtil sagen er revurderet, eller klagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Det kan især have betydning i sager, hvor kommunen har besluttet, at et barn skal skifte skole, men forældrene ønsker, at barnet skal forblive i det hidtidige tilbud.

Nej, men i helt specielle tilfælde kan den myndighed, der har truffet afgørelsen, tillægge klagen opsættende virkning. Hvis kommunen eller skolen ikke tillægger klagen opsættende virkning, har klagenævnet mulighed for at gøre det.

I det tilfælde kan borgeren klage direkte til klagenævnet.

Kommunen eller skolen skal kun videresende klagen, når klagenævnet har kompetence i sagen. Såfremt borgeren ønsker nævnets prøvelse af kompetencespørgsmålet, må borgeren derfor selv henvende sig til klagenævnet. Såfremt nævnet herefter vurderer, at nævnet har kompetence i sagen, sendes en høring til kommunen eller skolen.

Nej, det sørger klagenævnet for.

Den myndighed, der modtager anmodningen om aktindsigt, skal hurtigst muligt meddele borgeren, om der kan gives aktindsigt i sagen. Hvis der går mere end 10 dage, skal borgeren have at vide, hvorfor det tager længere tid at behandle anmodningen. Et afslag på aktindsigt er en afgørelse, som kan indbringes for nævnet. Hvis borgeren får aktindsigt i en verserende sag hos kommunen eller skolen, skal borgeren have en frist til at udtale sig, før der træffes afgørelse i sagen.

Partshøring betyder, at borgeren skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere de oplysninger, som vil indgå i kommunens eller skolelederens behandling af sagen. Før kommunen eller skolelederen kan træffe afgørelse i en sag, skal borgeren altid have kopi af de oplysninger, som borgeren ikke er bekendt med, og som vedrører sagens faktiske omstændigheder, samt en frist til at afgive udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for borgerens synspunkt og har væsentlig betydning. Partshøringen overholder ikke Forvaltningslovens krav, hvis den først foretages samtidig med, at der træffes afgørelse.

Der er ikke noget i vejen for, at en kommune vejleder om, at barnet på et senere tidspunkt kan få tilbud om undervisning på en bestemt institution, når der bliver plads. Kommunen kan dog ikke undlade at give et tilbud om specialundervisning et andet sted alene med henvisning til, at der ikke er plads på en bestemt institution. I det tilfælde skal kommunen meddele klageren, hvad der tilbydes i stedet, og give klagevejledning. Kommunen har mulighed for at henvise til en institution uden for kommunen, eller på en fri grundskole eller efterskole, hvis det er nødvendigt.

I nogle sager spidser konflikten sådan til, at kommunen eller skolelederen ikke synes at have nogen mulighed for at give et tilbud, der stiller borgeren tilfreds, og heller ikke vil tilbyde, hvad borgeren ønsker. Af hensyn til borgerens mulighed for at indbringe sagen for nævnet, må kommunen eller skolen vurdere, hvad der er det korrekte at tilbyde, og så afslutte sagens behandling ved at træffe en afgørelse og meddele den med klagevejledning.