Lovgivning
Forside
Lovgivning
Få teksten læst op
Print
Lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010
Folkeskoleloven indeholder de grundlæggende regler om specialundervisning af børn og unge. De bestemmelser, der er af særlig betydning for klagenævnets område, er §§ 20 og 21, der handler om kommunernes og regionernes ansvar for specialundervisningen. Også §§ 51, 51a og 54 er det vigtigt at være opmærksom på. § 51 fastslår, hvilke afgørelser der kan påklages til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. § 51a handler om klagenævnets organisation og sammensætning, og § 54 fastslår, hvem der er klageberettiget.
Lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, på retsinformation.dk
Bekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen
Bekendtgørelsen indeholder de nærmere regler om ordningen af den specialpædagogiske bistand til småbørn.
Bekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, på retsinformation.dk
Bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Bekendtgørelsen indeholder mere deltaljerede regler om specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelsen beskriver bl.a., hvad specialpædagogisk bistand omfatter, hvilken fremgangsmåde der er ved iværksættelse og ophør af den specialpædagogiske bistand, og hvordan ordningen af den specialpædagogiske bistand er.
Bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på retsinformation.dk
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov nr. 564 af 6. juni 2007
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder de grundlæggende regler om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. De bestemmelser, der er af særlig betydning for klagenævnets område er §§ 2 og 3. § 2 handler om unge udviklingshæmmedes og andre unge med særlige behovs retskrav på en ungdomsuddannelse, mens § 3 handler om, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Også § 12, stk. 2, er vigtig at være opmærksom på, da den fastslår, hvilke afgørelser der kan påklage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov nr. 564 af 6. juni 2007, på retsinformation.dk
Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, bekendtgørelse nr. 974 af 19. juli 2007
Bekendtgørelsen indeholder mere detaljerede regler om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Bekendtgørelsen beskriver bl.a., hvilken fremgangsmåde der er ved iværksættelse af ungdomsuddannelsen og indholdet af ungdomsuddannelsen.
Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, bekendtgørelse nr. 974 af 19. juli 2007, på retsinformation.dk
Lov om specialundervisning for voksne, lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011
Loven indeholder de grundlæggende regler om undervisning og specialpædagogisk bistand efter undervisningspligtens ophør til personer med fysiske eller psykiske handicap. Undervisningen og den specialpædagogiske bistand skal tage sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningen af det fysiske eller psykiske handicap, den såkaldte kompenserende specialundervisning. Det er særligt lovens § 1, der er af betydning for klagenævnets område.
Lov om specialundervisning for voksne, lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, på retsinformation.dk
Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne, bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006
Bekendtgørelsen indeholder mere deltaljerede regler om specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter undervisningspligtens ophør til personer med fysiske eller psykiske handicap. Særligt § 17, stk. 1 og 3 er af interesse for klagenævnets område, idet disse fastslår, at der er klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det skal bemærkes, at klagenævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål.
Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne, bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006, på retsinformation.dk
Forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, bekendtgørelse nr. 446 af 19. maj 2006
Bekendtgørelsen indeholder de nærmere regler om klagenævnets kompetence og behandling og afgørelse af sager.
Forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, bekendtgørelse nr. 446 af 19. maj 2006, på retsinformation.dk
forvaltningslov, Lov nr. 1365 af 7. december 2007
Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning. De bestemmelser, der er af særlig betydning for klagenævnets område er § 19 om partshøring, § 22 om meddelelse af afgørelsen, § 24 om afgørelsens begrundelse og § 25 om klagevejledning.
Forvaltningslov, lov nr. 1365 af 7. december 2007, på retsinformation.dk
persondatalov, Lov nr. 429 af 31. maj 2000
Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling
persondatalov, Lov nr. 429 af 31. maj 2000, på retsinformation.dk
Senest opdateret 12-12-2011