Når kommunen har truffet afgørelse om specialundervisning (til førskolebørn, børn i folkeskolen, eller unge og voksne med særlige behov), og du ikke er enig i afgørelsen, kan du klage til Klagenævnet for Specialundervisning. For børn i folkeskolen og førskolebørn gælder, at din klage skal sendes gennem den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Læs mere om Hvem kan klage?

Kommunen sender i langt de fleste tilfælde en skriftlig afgørelse. Det er sket, at der foreligger en afgørelse, som ikke er skriftlig – og dermed ikke har klagevejledning. I disse tilfælde mister du ikke retten til at klage til klagenævnet, heller ikke selv om klagefristen er overskredet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet for klagenævnet.

Læs mere om Hvordan klager du?
Læs mere om Kontakt

Der er ikke nogen lovbestemt frist, men kommunen skal behandle sagen så hurtigt som muligt. Klagenævnet har ikke mulighed for at fremskynde sagsbehandlingen ved at kontakte kommunen.

Den myndighed, som træffer en afgørelse, skal oplyse om klagemulighederne. Klagevejledningen skal oplyse, hvilken myndighed der er klageinstans og indeholde vejledning om fremgangsmåde i forbindelse med en klage, herunder om en eventuel tidsfrist.

I nogle kommuner er det skolelederen, der træffer alle afgørelser om støttetimer til dit barn. Hvis du har fået afslag på støtte i minimum 9 undervisningstimer ugentligt eller støtte i den overvejende del af undervisningstiden til dit barn, der går i børnehaveklassen eller i 1.– 3. klasse, og som har mindre end 18 undervisningstimer, kan du inden 4 uger fra du har modtaget afgørelsen klage til skolelederen, som sender klagen videre til klagenævnet, hvis afgørelsen fastholdes.

Du kan klage til klagenævnet over skolelederens beslutning om, at dit barn fremover skal gå (eller ikke skal gå) i en specialklasse på skolen. Skolelederen kan ikke træffe afgørelse om, at dit barn skal henvises til en specialklasse på en anden skole - det er kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse i det tilfælde. Du kan klage over skolelederens eller kommunalbestyrelsens afgørelse til klagenævnet. Klagen skal sendes gennem den myndighed, der har truffet afgørelsen. 

Skolelederens beslutning om, at dit barn skal (eller ikke skal) gå en klasse om, og om dit barn skal rykkes et klassetrin op, er endelig. Du kan hverken klage over beslutningen til kommunalbestyrelsen eller klagenævnet. 

Hvis du ikke har fået en klagevejledning, vil klagenævnet – selv om klagefristen er overskredet – behandle sagen. Manglende klagevejledning kan dog aldrig føre til, at en afgørelse er ugyldig. 

Ja, der er 4 ugers klagefrist. I ungdomssager gælder dog ingen klagefrist. Hvis du har et førskolebarn eller et folkeskolebarn, skal klagen indgives til den, der har truffet afgørelsen. I sager om specialundervisning for voksne og i ungdomssager skal klagen sendes direkte til klagenævnet. Se i næste spørgsmål/svar, hvordan du beregner de 4 uger.

Læs mere om Hvis du vil klage

Klagefristen regnes, fra du har modtaget afgørelsen fra kommunen, hvilket normalt vil være to dage efter, brevet er dateret. Klage skal være modtaget, inden fristen udløber. Hvis du har modtaget brevet med afgørelsen en tirsdag, er den sidste dag, hvor du rettidigt kan indgive klage, om tirsdagen 4 uger efter. Det er en god ide at gemme kuverten, hvis der er tvivl om, hvorvidt klagefristen er overholdt.

Læs mere om Hvis du vil klage.

Hvis du overskrider klagefristen, kan din klage ikke blive behandlet, medmindre du har fået forkert klagevejledning, eller der er særlige omstændigheder, fx sygdom, som er årsagen til, at du ikke har kunnet sende klagen rettidigt.

Læs mere om Resultatet af din klage

Du kan godt klage på en andens vegne, hvis du sender en fuldmagt sammen med klagen.

Hent Fuldmagtsblanket.

Hvis du klager på flere personers vegne, skal du vedlægge en fuldmagt fra hver eneste barns forældre. Klagenævnet vil behandle sagerne enkeltvis, det vil sige, at klagenævnet tager udgangspunkt i den konkrete afgørelse fra kommunen vedrørende den enkelte elevs specialundervisning. 

Hent Fuldmagtsblanket.

Du har som forælder til et folkeskolebarn ret til at få alle beslutninger skriftligt. Hvis kommunen eller en skoleleder nægter at meddele dig afgørelsen skriftligt, kan du indbringe sagen for nævnet. Nævnet vil da undersøge, om der er truffet en afgørelse. Nævnet kan kun behandle sagen, hvis der er truffet en afgørelse.

Myndigheden skal kun videresende afgørelser, som er omfattet af klagenævnets kompetence. Hvis du er uenig i myndighedens vurdering, kan du klage direkte til klagenævnet. Hvis sagen er omfattet af nævnets kompetence, sender klagenævnet sagen videre til den myndighed, der traf afgørelsen i første omgang, og beder om en udtalelse.

Når det handler om specialklasse, specialskole, støtte i minimum 9 undervisningstimer ugentligt eller støttetimer i den overvejende del af undervisningstiden for elever i børnehaveklasse og 1.-3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer, skal klagen altid sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis afgørelsen derefter ikke bliver ændret til din fordel, skal myndigheden inden 4 uger sende din klage videre til nævnet.

Læs mere om Hvad kan du klage over?

Du kan kun klage over kommunens eller skolelederens sagsbehandling i forbindelse med, at du klager over indholdet i afgørelsen.

Klagenævnet kan kun tage stilling til sager om støttetimer, hvis der er tale om støtte i minimum 9 undervisningstimer ugentligt eller støttetimer i den overvejende del af undervisningstiden for elever I børnehaveklssen og 1. – 3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer.

Læs om ”overvejende del” under Hvad kan du klage over?

Du kan i det tilfælde henvende dig til klagenævnet og meddele, at du også vil klage over den nye afgørelse. Den vil så indgå i klagenævnets behandling af sagen.

Du kan klage over tilbuddet om specialpædagogisk bistand til dit børnehavebarn, hvis der er tale om et tilbud i regionalt regi.

Læs om Hvad kan du klage over?

Nej, du kan ikke klage over en skoleleders/lærers opførsel og skolens håndtering af dit barn til klagenævnet. Klagen skal i stedet rettes til skolens leder. Klagenævnet tager kun stilling til, om kommunens tilbud om specialundervisning matcher de undervisningsbehov, som barnet har. Klagenævnet kan ikke tage stilling til den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen, fx en lærers behandling af en elev.

Du kan ikke klage til klagenævnet over kommunens afslag på betaling. Klagenævnet kan alene behandle et afslag på tilbud om specialskole, herunder en særlig efterskole. Klagenævnet tager stilling til, om der er grundlag for at tilsidesætte det undervisningstilbud, kommunen har givet.

Du kan godt indgive din klage mundtligt. Af hensyn til sagens behandling vil det dog være bedst, at kommunen/ skolelederen eller klagenævnet modtager din klage skriftligt. 

Læs mere under "Hvordan klager du".

Der er ingen formkrav til, hvordan du skriver klagen. Men det er en god idé at beskrive, hvad du ikke er enig i/utilfreds med og hvorfor. Det er også vigtigt, at du skriver kontaktoplysninger (navn, adresse, tlf.nr. og dit barns Cpr-nr.), så den myndighed, der behandler din klage, kan komme i kontakt med dig.

Ja, det er en god idé at oplyse i din klage, om der er fuld eller fælles forældremyndighed, og hvem den evt. er delt med.

Hent Forældremyndighedsblanket.

Du behøver som udgangspunkt ikke at sende dokumenter sammen med din klage, medmindre du er i besiddelse af oplysninger, som den myndighed, du klager til, ikke selv har. Myndigheden videresender alle relevante oplysninger til klagenævnet.

Det er ikke nødvendigt at sende dokumenter sammen med klagen, da klagenævnet altid indhenter alle relevante dokumenter fra kommunen. Hvis du har dokumenter, som ikke findes hos kommunen, har du mulighed for at sende dem, når klagenævnet foretager partshøring.

Det er ikke nødvendigt at sende klagen med anbefalet post. Vær dog opmærksom på, at forsinkelse i posten er dit eget ansvar. Hvis du er i sidste øjeblik, kan det være en god ide at sende din klage på e-mail til klagenaevnet@ktst.dk eller at klage telefonisk.

Nej, vælg en af måderne at sende din klage. Da alle henvendelser skal registreres, vil det blive dobbeltarbejde – og det forlænger sagsbehandlingstiden, hvis alle sender klagen dobbelt.

Nej, men i helt specielle tilfælde kan klagen tillægges opsættende virkning.

Opsættende virkning er en foreløbig afgørelse, der betyder, at den afgørelse, der er klaget over, sættes i bero, indtil klagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Du kan bede kommunen eller skolen om opsættende virkning, alt efter hvem der har truffet afgørelsen. Hvis din klage ikke får opsættende virkning af skolen eller kommunen, kan du bede klagenævnet om opsættende virkning, når din klage videresendes. Det kan især have betydning i sager, hvor kommunen har besluttet, at et barn skal skifte skole, men forældrene ønsker, at barnet skal blive i det hidtidige tilbud.
 

Du får et kvitteringsbrev sammen med en kopi af det materiale, som kommunen har sendt til klagenævnet. I sager, hvor der kan klages direkte til nævnet, får du en kvittering og en kopi af det høringsbrev, som nævnet sender til kommunen.

Læs mere om Behandling af din sag.

Læs om klagenævnets procedurer under Hvis du vil klage og Behandling af din sag.

Klagenævnet anser kommunen for en juridisk enhed. Klagenævnet lader det derfor være op til kommunen, hvem der besvarer klagenævnets henvendelser. Der kan dog være praktiske årsager til, at klagenævnet henvender sig til bestemte personer i kommunen.

Skolelederen eller kommunen skal sørge for, at klagenævnet får alle relevante dokumenter, som er lagt til grund for afgørelsen. Klagenævnet henvender sig til kommunen, hvis der mangler oplysninger i sagen.

Hvis der går mere end 4 uger, efter du har klaget til kommunen eller skolen, kan du vælge at klage direkte til nævnet.

Når klagenævnet har indhentet sagens dokumenter fra kommunen, får du en kopi og mulighed for at udtale dig i sagen.

Beder du om aktindsigt i din klagesag, vil du modtage kopi af samtlige sagens dokumenter, inkl. de breve, du selv har sendt til nævnet, og breve, som klagenævnet har sendt i løbet af sagens behandling. Klagenævnets interne arbejdspapirer kan du ikke få aktindsigt i. Sagens behandling i klagenævnet udsættes, til du har haft lejlighed til at gøre dig bekendt med dokumenterne.

Partshøring betyder, at du får lejlighed til at gøre dig bekendt med og kommentere de oplysninger, som vil indgå i klagenævnets behandling af sagen. 

Fremmøde vil som udgangspunkt kun være relevant, hvis du har supplerende oplysninger, som er relevante for sagen, dvs. oplysninger, som ikke allerede fremgår af sagens dokumenter. Klagenævnet gennemgår i forbindelse med sagens behandling alle relevante dokumenter.
Hvis du anmoder om at supplere din sag ved personligt fremmøde, skal formanden tage stilling til, om en anmodning om personligt fremmøde skal imødekommes. Du kan ikke overvære klagenævnets forhandling og afstemning.

Klagenævnet har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4-5 måneder. Det betyder, at visse sager tager kortere tid end 4-5 måneder at behandle, mens andre tager længere tid.

Klagenævnets afgørelse er endelig, dvs. at du ikke kan klage over klagenævnets afgørelse til en anden myndighed, men hvis du mener, at klagenævnet har begået sagsbehandlingsfejl i din klagesag, kan du klage til Folketingets Ombudsmand. Det er dog ombudsmandens vurdering, om din klage giver anledning til undersøgelse af klagenævnets sagsbehandling.

Link til Folketingets Ombudsmands hjemmeside.

Klagenævnet kan kun fastsætte, hvad skolelederen og kommunen skal foretage sig. Klagenævnet har ikke tvangsmidler. Hvis kommunen ikke efterkommer klagenævnets afgørelse, kan du henvende dig til Statsforvaltningen, som er tilsynsmyndighed for kommunerne. Hvis skolelederen ikke efterkommer klagenævnets afgørelse, kan du henvende dig til kommunen, som fører det overordnede tilsyn med skolerne. 

Find din regions Statsforvaltning på Statsforvaltningernes hjemmeside.

Kommunen har det overordnede tilsyn med de enkelte skoler. Du skal derfor rette din henvendelse til kommunen.

Hvis du har vanskeligheder med forståelse af lovgivningen om specialundervisning, kan du skrive eller ringe til klagenævnet. Se Kontakt.

Du kan også kontakte Undervisningsministeriet, som har udarbejdet de lovforslag, som har dannet grundlaget for lovgivningen. Se Undervisningsministeriets hjemmeside.

Klagenævnets meddelelser, også kaldet K-meddelelser, indeholder nævnets principielle afgørelser og/eller vejledning.

Læs om K-meddelelser.

Klagenævnet består af 1 formand og 4 medlemmer. Herudover er der tilknyttet 1 særligt sagkyndig fra Kommunernes Landsforening.

Læs mere Om klagenævnet.

Klagenævnet holder møde 1-2 gange om måneden.

Klagenævnets medlemmer skal være upartiske, dvs. at sagen altid afgøres ud fra en vurdering af barnets behov. Hvis et medlem af nævnet har en særlig personlig interesse i sagens udfald, er medlemmet inhabilt. Det kan fx være, hvis medlemmet kender de pågældende i sagen personligt.

Hvis et medlem af nævnet er inhabilt, deltager medlemmet ikke i sagens behandling. Medlemmets stedfortræder deltager i stedet.

Klagenævnet består af 5 medlemmer, som træffer afgørelse ud fra stemmeflertal. Ved stemmelighed afgør formandens stemme sagen. Formanden kan træffe afgørelse om, at en sag skal afvises, hjemvises eller genoptages.

Læs mere Om klagenævnet, Klagenævnets medlemmer og Særligt sagkyndig.

Kommunen kan tildele dit barn støttetimer og samtidig beslutte, at støtten skal deles med andre børn. Du kan bede om at få oplyst i hvilken udstrækning, der vil blive taget udgangspunkt i dit barns specifikke vanskeligheder, og om hvordan støtten vil blive organiseret, eventuelt i eller uden for klassen. Hvis du ønsker, at dit barn skal have støtte i minimum 9 undervisningstimer ugentlig eller støttetimer i den overvejende del af undervisningstiden, hvis dit barn går i børnehaveklasse eller 1. – 3. klasse og har mindre end 18 undervisningstimer, og du mener, at dit barn gennem en ordning om deling af støttetimerne ikke vil modtage den fornødne støtte, kan du klage til klagenævnet.